Content on this page requires a newer version of Adobe Flash Player.

Get Adobe Flash player

Varnæs-halvøen er både en landskabelig og kulturhistorisk perle. Landsbyen Varnæs var en af de største i landsdelen. Ik ke færre end 55 gårde lå samlet i en klynge.

På kort fra 1641 kan man se hvorledes landsbyen ligger tæt sammenklemt i den sydvestlige del af landsbymarken. Kun præstegården lå uden for på det sted, hvor den ligger i dag. Afstanden fra landsbyen til de fjernere marker var meget stor.

Kun præsten havde fået en del af sin jord for sig selv. Han havde benyttet sig af præstegårdens isolerede beliggenhed til at mageskifte med bønderne i landsbyen.
I Varnæs anmodede bønderne allerede i 1680 en hertugelig undersøgelseskommission om tilladelse til at udskifte jorden. Tilladelsen blev givet, men få år efter besatte den danske konges tropper den gottorpske del af Sønderjylland, og der kom ikke noget ud af planen. Heller ikke et forsøg i 1698 førte til noget resultat. Først i 1709 blev en hertugelig kommission sat til at undersøge forholdene, og i løbet af 1711 gennemførtes reformen. Jorden blev opmålt og derefter fordelt på 30 bol. Det blev ca. 34 ha til hvert bol, men de fleste gårde var halvbol dvs. gårde på ca. 17 ha. De to bolsfæller fik jorden udlagt under et og fl yttede ud sammen. Derfra kommer det særlige for Varnæs at gårdene, som det også kan ses i dag, ligger to og to.

Hvor der før var store åbne marker, blev der plantet levende hegn. Selvom mange hegn nu er fjernet, kan man stadigvæk se mønsteret i landskabet.

Afstemningsbillede. den.10. Februar 1920
 

Genforeningsstenen hvor den oprindeligt var placeret. Afsløret den 5. juni 1930. Ved stenen stå et gammelt dansksindet ægtepar, sadler Jørgen Thomeus Lorentzen (1858-1945), og Marie Dortehea, født Nissen Høech (1866-1941). De passede mindestedet.

 

< tilbage

© Copyright 2005. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.